Om Klovneduoen

Klovneduoen ”En kort en lang” består af den langagtige, fløjtespillende Poppy og den lille Frøken Fip, der i spøjst samvær huserer ind og ud af hospitalets eller plejehjemmets lange gange til glæde for dem, de møder på deres vej. Duoen kan også bookes enkeltvis.

En kort en lang bruger klovnens ærlige og kærlige væsen til at skabe et magisk rum med livsglæde, fløjtespil og latter. Et besøg af klovnene bryder hverdagens trivialitet, afbøder smerter og kan hindre brug af magt fra personalets side.

En kort en lang er uddannet og certificeret af Foreningen for Danske Hospitalsklovne den 20.5. 2006 – et besøg af to klovne i tre timer koster 6.000 kroner og vi er sponsoreret af sponsorer, donorer, legater og fonde. Klovnens honorar belaster dermed ikke plejehjemmets eller sygehusets budget. Institutioner kan også selv søge penge og vi hjælper og rådgiver gerne med dette.

Uden mad og drikke duer heltene ikke.

Om klovnene Poppy og Frøken Fip

Frøken Fip er en lille, skråsikker men kærlig klovn der egentlig ikke rigtig kan noget, men gør alt med stor energi og glæde. Frøken Fip ”spiller” på sin lille triangel til Poppys fløjtespil.

Poppy er en glad, meget ung og naiv klovn, der er et vidunderbarn på sit instrument, men temmelig uvidende om verden udenfor musikken. Poppy spiller på blokfløjter i mange forskellige størrelser.

Bag Poppy og Frk. Fip

Karen Davidsen er under uddannelse som Social- og Sundhedshjælper og arbejder frivilligt som bademester i Christianias Badehus og i Christianias Kulturforening, Operaen No. 1. Karen har altid godt kunnet lide at iscenesætte sig selv, og det gavner både hendes klovn Frøken Fip og dennes lille publikum.

Ella Moray Williams er klassisk uddannet musiker og musikpædagog, underviser på Rødovre musikskole og privat i blokfløjte. Derudover optræder hun som musiker og kirkesanger. Ella er meget interesseret i at få den klassiske musik ud over scenen og kombinerer den gerne tværfagligt og i så mange utraditionelle sammenhænge som muligt.

Vores mål

Vi har igennem vores klovnerier erfaret, at klovneri ikke kun er for børn. Vi i duoen satser derfor stærkt på at virke også på plejehjem, da vi mener, at beboerne her er underlagt de samme vilkår som patienter på et hospital, blot med andre fortegn. Vi ser derfor, at der er de samme behov for Caring Clowns, og at vores virke her er fuldt ud berettiget.

Udtalelse fra en afdelingsleder på et plejehjem

Ved tilpasning af klovnens virke samt karakterer, og et godt samarbejde med personalet, er der en god basis for klovneri på et plejehjem. Det står helt klart, at der er et behov for disse og mulighederne kunne være mange. Det kunne blandt andet være, at klovnenen med humor, empati og opmuntring kunne dulme angsten og smerten ved genoptræning efter et hoftebrud.

Klovnenes opgaver kunne være at besøge de beboere, de har et fortroligt forhold til på hospitalet eller som afledning ved fx. hårvask hos de beboere, der lider af vandskræk. Selvom vi som plejepersonale gør vores yderste for at behandle beboerne med respekt og selv gør brug af humor som en del af samværet og omgangstonen, så omfatter plejen nu engang ikke uforpligtende besøg. I vores daglige pleje indtager vi ikke den naivistiske, infantile rolle - klovnens - der giver status og magt tilbage til beboerne. Eller bare den tid, som klovnene har til den enkelte beboer.

Klovnenes brug af rekvisiter sammen med beboeren styrker gennem leg beboerns funktioner, og vedligeholder derfor deres ressourcer. Det er vigtigt for beboerne, at de kan deltage så meget som muligt i deres hverdag. Det giver dem værdighed og en følelse af, at have magt over deres tilværelse. Dette letter også plejen af beboerne for personalet.

Udtalelse fra den svenske clownronden.

Den svenske forening Clownrondan har i civil været med som observatør på et af duoens besøg på et dansk plejehjem d. 27. april 2006.

Vuveja Olufsson fra den svenske Clownronden udtaler efter besøget:

Att musiken fungerar kontaktskapende är helt klart. Klovnen Poppy använder flötspel och Frk. Fip accompangerer ”känsligt” på triangel. De använder också mycket ballonger i ett samspel med de boendes. Afdl. Lederen uttrycker att detta att röra vid och putta til ballongen är bra för de boendes rörelsesträning. Klovnerna kan också personalens namn och använder det när de hälsar. Klovnerne uppmuntra även personalen när de får tillfälle. Flera rörande möten och reaktioner kan jeg iaktta.

Kvinnan V. som är helt sängliggande och väldigt orörlig och har svårt med talet, set klovnerna som kommer in. Klovnarna hälser godmorgon og speler en melodi på flöjt och triangel. Kvinnan skrattar och gör antydan till app¨der med sina förvärkata händer. Klovnarna uppfatter direkt, bugar och tackar klovnhöjtidligt.

Det är förstås inte alla gamla som reakgerer positivt på klovnarna. Liksom barn kan de gamla också uttrycka sig lite burdust och kanske sårande. Klovnernar är medvetna om detta och går inte i svaromål och anlägnar sig vänligt n¨r de känner att de inte är välkommna.

För meg som aldrig jobbat som klovn i sån här miljö var detta mycket inspirerande att få se och vara med om. Jeg har inte hört att någon hospitalsklovn i Sverige gör något liknande. I Clownronden kommer vi nog att pröva på detta också någon gång.

Det at virke på et plejehjem som caring clown er ikke særligt udbredt, og vi er klar over, at vores klovn i særlig grad skal tilpasse sig omgivelserne og forhold, for at virke optimalt. Vi træder ind i ukendt land og er parate til at tage glæden og kampen op. Og lave et stort stykke pionerarbejde.